torsdag den 8. april 2010

Leje af behandlerlokaler - hvilke muligheder har du?

Mange har drømmen om at være fuldtidsbehandler med egen klinik - ikke alle har kunder nok. Der er forskellige behov alt efter din situation og hvor du vil hen. Jeg har lavet en opsummering over mulighederne. Du er meget velkommen til at skrive erfaringer og yderligere informationer på.

Behandle hjemmefra
Fordele
  • Det billigste du kan gøre
  • Ingen transporttid for dig
Ulemper
  • Virker uprofessionelt og gør det svært at tage en rimelig pris
  • Hvis du ikke har et rum afsat til det, er det langt fra optimalt
Behandlerlokale på timebasis
Du kan leje dig ind i en allerede eksisterende klinik. Alt efter om der er ledigt, kan du så aftale en tid. Typisk betaler du i forvejen.

Fordele
  • Mere professionelt overfor kunden end at behandle hjemmefra
  • Du betaler kun, når du har en kunde - dvs. ingen risiko for at betale for "ventetimer" (med mindre kunden aflyser inden du kan nå at aflyse din tid)
Ulemper
  • Du har ikke på samme måde en "fast base" som hvis du har din egen klinik
  • Prisen pr. time kan også være en faktor
  • Du skal kunne booke online, når du aftaler tider med din kunde - ellers bliver det besværligt at finde tidspunkterne
Links
www.klinikudlejning.dk (ved Nørreport)
www.servicedclinic.com (ved Nørreport og Indre Østerbro)

Behandlerrum i et klinikfællesskab en halv dag
Til forskel fra at leje på timebasis, så binder du dig her til en fast periode.

Fordele
  • Du kan få det lidt billigere regnet ud ift. at leje pr. time
  • Du kan netværke med de andre behandlere der er i klinikken
Ulemper
  • Dine kunder skal kunne på det tidspunkt hvor du har aftalerne
  • Risiko for at betale for "ventetimer"
  • Du er også betale, når du har ferie, perioder, hvor der ikke er mange kunder osv.
Links
www.mana.dk (Frederiksberg)
www.manuvision.dk (Frederiksberg C)

Lej et lokale i et klinikfællesskab (1-5 dage om ugen)
Her lejer du dig ind i en klinik eller klinikfællesskab. Du kan evt. indgå i markedsføringen af klinikfællesskabet.

Fordele
  • Et lokale for dig selv, så du kan sidde i ventetimer
  • Hvis du har lejet lokalet alle ugens dage, så kan du typisk selv indrette det
  • Forholdsvist nemt at holde styr på dine kunders tider
Ulemper
  • Klinikfællesskabet har allerede "et koncept" og det er ikke sikkert, at det koncept passer til dig
  • Med mindre du har et lokale hele ugen, så kan du ikke være sikker på at have lokalet, når kunderne har brug for det
  • Du er typisk også bundet, så du betaler for dine "ventetimer" og ferie osv...
Links
www.manuvision.dk (Frederiksberg C)
www.mana.dk (Frederiksberg)

Serviceret klinik
Ligesom i et kontorhotel kun betaler for den tid og de ressourcer du bruger. Det betyder, at der ikke er nogen binding. Du har adgang til faciliteterne, men betaler kun, når du bruger dem - dvs. når du har en kunde. Du booker online, så du nemt kan aftale når du har kontakt til dine kunder.

Fordele
  • Du har eget navn osv. og betaler blot for du ressourcer i bruger
  • Der er både samtalerum, behandlerrum, øvelsesrum, og en klinik med adgang til bad
  • Hvis I er flere, der vil starte, så kan I så se om samarbejdet holder og spare penge op indtil I kan købe egen klinik. Der er ikke nogen bindinger osv., hvis det går anderledes end forventet
  • Du kan netværke med andre behandlere
Ulemper
  • Det er ikke "helt dit eget"
  • I kan heller ikke vælge placeringen på samme måde som når I lejer/køber en klinik
Link: www.servicedclinic.com (Nørreport og Indre Østerbro)


Starte klinik sammen med andre
Flere vælger at starte klinik sammen med andre, da det giver bedre mulighed for hele tiden at lære fra andre.

Fordele
  • Du sidder ikke alene, og har mulighed for at lære af andre og at netværke
  • I kan vælge de lokaler, der passer til jeres behov
Ulemper
  • Det kan være svært at finde en (økonomisk-)model, der passer og er fleksibel nok til at håndtere at I evt. ikke vil have lige mange behandlinger
  • Der er udgifter til depositum, forudbetalt leje og indretning. Derudover er der typisk 6 måneders binding, rengøring, telefon, internet, forsikring mv.
Links
www.oline.dk (søgning i oversigt over lejemål)
www.virksomhedlokaler.dk (der modtager du henvendelser ud fra dine ønsker)


Egen klinik
Du har egen klinik med egen indret osv. helt som du ønsker det. Den er tilpasset lige nøjagtig dine kunders behov.

Fordel
  • Det er helt dit eget, og du bestemmer frit
Ulempe
  • Der er udgifter til depositum, forudbetalt leje og indretning. Derudover er der typisk 6 måneders binding, rengøring, telefon, internet, forsikring mv.. Du sidder alene, men hvis du er typen, der synes det er godt, så er det ikke en ulempe.
Links
www.oline.dk
www.virksomhedslokaler.dk

Husk at overveje følgende
Generelt for alle behandlere, så husk at overveje parkeringsforholdende. Når din kunde kommer i bil, så skal der afsættes ekstra tid at finde en parkeringsplads. Det kan også betyde, at dine kunder kommer for sent og det går ud over tiderne på de andre kunder.

Hvis du søger på behandlerlokaler så er det en god idé at kigge på de forskellige forereningers hjemmesider - på google kan det nemlig godt være en del hjemmesider hvor lejemålet er ret gammelt.

Velkommen til bloggen

Her skriver jeg om de muligheder du har som selvstændig sundhedsbehandler. Jeg har selv en klinik og flere års erfaring indenfor iværksætteri fra andre brancher.

Niels